JLM_teknik_logo
Søg
Close this search box.

Vandt iPhone6 på JLM tekniks stand

Interessen var meget stor, og der kom rigtig mange besøgende på JLM tekniks stand på HI Messen d. 22-24. september 2015 i Herning.

JLM teknik havde så mange produkter med, at de i år havde fordoblet standens størrelse. ”Det var ikke kun interessen for at vinde en iPhone6, der trak besøgende til standen,” udtaler konsulent Jan Andersen. ”Der var rigtig meget interesse for de nye profiltyper, vi bruger til vore traverskran og letvægts- traversanlæg. Den nye opbygning gør nemlig, at der kan monteres med langt større krankapacitet pr. investeringskrone”. Det er selve designet af profilerne i skinnerne, der giver den større bæreevne.

Løfter let og ubesværet

Der var også meget interesse for Vaculex løfteanlæg, hvor løfteenheden med sugekoppen sidder direkte på vakuumslangen. ”Den store fordel her er, at det ikke fylder ret meget og er utrolig let og hurtigt at betjene,” siger Jan Andersen og tilføjer: ”Ofte kan vaculex betjenes med en hånd og letter mange arbejdsprocesser. Hermed opnås større produktionseffektivitet, hvilket er det samme som penge på bundlinien for vore kunder”.

Løfter folieruller indefra kernen

Blandt de mange andre produkter på standen var der også stor interesse for JLM folierulleløfter. Som standard monteres der 3” eller 6” gummidorn, der udvides med trykluft indvendig i kernen af rullen, så selve folien ikke klemmes og beskadiges udefra. Løfteåget kan tiltes 90°, så den både kan hente rullerne horisontalt og vertikalt. Åget kræver minimal vedligehold og er ekstremt brugervenligt. For eksempel når rullen tiltes, så justeres ophængspunktet for taljen automatisk.

iPhone og hyggekrog

Det trak selvfølgelig også nogle gæster, at der var en hyggekrog, hvor man kunne hvile benene og få læsket ganen. Og som Jan siger ”En konkurrence, hvor man lige kan vinde en iPhone eller gavekort til Intersport trækker nok også lidt. Bo Birkø der vandt, blev i hvert fald glad. Han fortalte mig, at han aldrig havde vundet noget før, så her gjorde vil også lidt lykke”.

Skal din virksomhed bruge en ny kran?

Vi har gjort det lettere for dig, at få et tilbud på en kran: Når du har udfyldt formularen, så kontakter vi dig med et skræddersyet tilbud.

kranformular_popup_jlm_teknik