Der er fart på hos JLM teknik i Hobro, der netop er blevet eneforhandler af Vaculex vakuumløftere, og som nu også åbner en ny afdeling på Sjælland.

JLM teknik, der i dag beskæftiger 25 medarbejdere, er én af Danmarks førende virksomheder indenfor salg og fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr til alle brancher i industrien. Ét af produkter på hylderne er Vaculex vakuumløfter. Et efterspurgt kvalitetsprodukt, som JLM teknik nu har fået eneforhandlingen af.medium_soejlesvingkran-2_0004

– Der har hidtil været andre forhandlere, men Vaculex har nu besluttet, at vi skal være ene om at forhandle produktet i Danmark, hvilket vi selvfølgelig er meget stolte af. Det er en stor tillidserklæring til os, lyder det fra Jan Bryld, direktør hos JLM teknik.

– Der er flere årsager til, at vi har fået eneforhandlingen.

– Vi har solgt produktet i 25 år, og har altid haft rigtig stor fokus på produktet, som kombinerer en meget højt kvalitet med en konkurrencedygtig pris. Det har altid været et produkt, vi har prioriteret meget højt, og som vi derfor også har solgt godt af.

– Det har også betydet, at vi har oparbejdet en stor faglig viden og derfor kan tilbyde individuel og grundig rådgivning med det formål at tilpasse produktet i nogle skræddersyede løsninger til den enkelte virksomhed. Det sætter kunderne pris på, og det har betydet, at efterspørgslen på produktet de seneste år er steget markant hos os.

2012-08-08 15.22.18- En anden væsentlig årsag, er at Vaculex fungerer optimalt sammen med vores letløbende aluminiumskraner, hvilket er en kæmpe fordel for kunderne.

– Endelig skal det også nævnes, at vi er blevet meget synlige i markedet og har øget vores serviceafdeling betragteligt, ligesom vi er lagerførende med stort set alle reservedele og produkter fra Vaculex, forklarer Jan Bryld.

Ny afdeling på Sjælland

Samtidig med JLM tekniks udnævnelse til eneforhandler af Vaculex vakuumløftere, har Hobro-virksomheden også valgt at åbne en afdeling på Sjælland:

– Vi har de seneste år oplevet en markant stigning i efterspørgslen på vores produkter på Sjælland. Især Vaculex-produkter og vores letløbende aluminiumskraner.

– Vi har en servicemontør kørende kun på Sjælland og etableret et lager i Slagelse, hvilket gør det muligt at hente både produkter og reservedele, så levering og reparation kan udføres lynhurtigt.

– Det giver os muligheden for at servicere vores sjællandske kunder endnu bedre, og efter al sandsynlig er det blot starten på opbygningen af en større sjællandsk afdeling, slutter Jan Bryld.

KORT OM VACULEX VAKUUMLØFTERE

Div 099Vaculex vakuumløftere kan anvendes til uendelig mange løfteopgaver, hvor produkter skal flyttes fra A til B. En vakuumløfter er helt perfekt til løft af papkasser, sække og træplader. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der findes andre vakuumløftere på markedet, men hos JLM teknik har vi altid været stolte af at kunne tilbyde vores kunder Vaculex, da kvaliteten er noget af det bedste på markedet og prismæssigt meget konkurrencedygtig.