Nyheder

Eneforhandling af Vaculex vakuumløftere og ny afdeling på Sjælland

Der er fart på hos JLM teknik i Hobro, der netop er blevet eneforhandler af Vaculex vakuumløftere, og som nu også åbner en ny afdeling på Sjælland.

JLM teknik, der i dag beskæftiger 25 medarbejdere, er én af Danmarks førende virksomheder indenfor salg og fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr til alle brancher i industrien. Ét af produkter på hylderne er Vaculex vakuumløfter. Et efterspurgt kvalitetsprodukt, som JLM teknik nu har fået eneforhandlingen af.medium_soejlesvingkran-2_0004

– Der har hidtil været andre forhandlere, men Vaculex har nu besluttet, at vi skal være ene om at forhandle produktet i Danmark, hvilket vi selvfølgelig er meget stolte af. Det er en stor tillidserklæring til os, lyder det fra Jan Bryld, direktør hos JLM teknik.

– Der er flere årsager til, at vi har fået eneforhandlingen.

– Vi har solgt produktet i 25 år, og har altid haft rigtig stor fokus på produktet, som kombinerer en meget højt kvalitet med en konkurrencedygtig pris. Det har altid været et produkt, vi har prioriteret meget højt, og som vi derfor også har solgt godt af.

– Det har også betydet, at vi har oparbejdet en stor faglig viden og derfor kan tilbyde individuel og grundig rådgivning med det formål at tilpasse produktet i nogle skræddersyede løsninger til den enkelte virksomhed. Det sætter kunderne pris på, og det har betydet, at efterspørgslen på produktet de seneste år er steget markant hos os.

2012-08-08 15.22.18- En anden væsentlig årsag, er at Vaculex fungerer optimalt sammen med vores letløbende aluminiumskraner, hvilket er en kæmpe fordel for kunderne.

– Endelig skal det også nævnes, at vi er blevet meget synlige i markedet og har øget vores serviceafdeling betragteligt, ligesom vi er lagerførende med stort set alle reservedele og produkter fra Vaculex, forklarer Jan Bryld.

Ny afdeling på Sjælland

Samtidig med JLM tekniks udnævnelse til eneforhandler af Vaculex vakuumløftere, har Hobro-virksomheden også valgt at åbne en afdeling på Sjælland:

– Vi har de seneste år oplevet en markant stigning i efterspørgslen på vores produkter på Sjælland. Især Vaculex-produkter og vores letløbende aluminiumskraner.

– Vi har en servicemontør kørende kun på Sjælland og etableret et lager i Slagelse, hvilket gør det muligt at hente både produkter og reservedele, så levering og reparation kan udføres lynhurtigt.

– Det giver os muligheden for at servicere vores sjællandske kunder endnu bedre, og efter al sandsynlig er det blot starten på opbygningen af en større sjællandsk afdeling, slutter Jan Bryld.

KORT OM VACULEX VAKUUMLØFTERE

Div 099Vaculex vakuumløftere kan anvendes til uendelig mange løfteopgaver, hvor produkter skal flyttes fra A til B. En vakuumløfter er helt perfekt til løft af papkasser, sække og træplader. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der findes andre vakuumløftere på markedet, men hos JLM teknik har vi altid været stolte af at kunne tilbyde vores kunder Vaculex, da kvaliteten er noget af det bedste på markedet og prismæssigt meget konkurrencedygtig.

Vandt iPhone6 på JLM tekniks stand

Vandt iPhone6 på JLM tekniks stand

Interessen var meget stor, og der kom rigtig mange besøgende på JLM tekniks stand på HI Messen d. 22-24. september 2015 i Herning.

JLM teknik havde så mange produkter med, at de i år havde fordoblet standens størrelse. ”Det var ikke kun interessen for at vinde en iPhone6, der trak besøgende til standen,” udtaler konsulent Jan Andersen. ”Der var rigtig meget interesse for de nye profiltyper, vi bruger til vore letvægts-traversanlæg. Den nye opbygning gør nemlig, at der kan monteres med langt større krankapacitet pr. investeringskrone”. Det er selve designet af profilerne i skinnerne, der giver den større bæreevne.

Løfter let og ubesværet

Der var også meget interesse for Vaculex løfteanlæg, hvor løfteenheden med sugekoppen sidder direkte på vakuumslangen. ”Den store fordel her er, at det ikke fylder ret meget og er utrolig let og hurtigt at betjene,” siger Jan Andersen og tilføjer: ”Ofte kan vaculex betjenes med en hånd og letter mange arbejdsprocesser. Hermed opnås større produktionseffektivitet, hvilket er det samme som penge på bundlinien for vore kunder”.

Løfter folieruller indefra kernen

Blandt de mange andre produkter på standen var der også stor interesse for JLM folierulleløfter. Som standard monteres der 3” eller 6” gummidorn, der udvides med trykluft indvendig i kernen af rullen, så selve folien ikke klemmes og beskadiges udefra. Løfteåget kan tiltes 90°, så den både kan hente rullerne horisontalt og vertikalt. Åget kræver minimal vedligehold og er ekstremt brugervenligt. For eksempel når rullen tiltes, så justeres ophængspunktet for taljen automatisk.

iPhone og hyggekrog

Det trak selvfølgelig også nogle gæster, at der var en hyggekrog, hvor man kunne hvile benene og få læsket ganen. Og som Jan siger ”En konkurrence, hvor man lige kan vinde en iPhone eller gavekort til Intersport trækker nok også lidt. Bo Birkø der vandt, blev i hvert fald glad. Han fortalte mig, at han aldrig havde vundet noget før, så her gjorde vil også lidt lykke”.

Jan Andersen, JLM teknik overrækker en iPhone6 til Bo Birkø, der var den heldige vinder af konkurrencen.

2015-09-23 16.11.24

JLM tekniks stand var pladsmæssigt fordoblet – forrest ses alu-traversanlægget og længst væk hyggekrogen, hvor gæsterne kunne hvile benene.

 

 

Vindere af HI15 konkurrence

JLM teknik takker såvel gamle som nye kunder for det flotte fremmøde på vores messestand  HI15. JLM er meget tilfreds med den tilslutning og det, vi allerede har fået ud af det.

Der var lavet en sjov lille konkurrence, hvor vi uddelte et kort til gæster på standen, som derefter skulle ind på JLM´s hjemmeside og besvare nogle spørgsmål.

Vinderne af konkurrencen blev:

Bo Birkø, vinder af Ipone6

Anders Buur, gavekort

Søren Husum, gavekort

Orla Keller, gavekort

Alle vinder har fået personligt besked og får udleveret deres gaver i den kommende uge.

JLM teknik deltager på HI messen

JLM Teknik på HI messen

JLM teknik deltager igen på HI messen, der vil være mulighed for at se og prøve nyt og spændende løfteudstyr.

Kom og mød JLM´s messe team på stand H6000

 

HI_logo_dk_020714

God jul og Godt nytår

JLM teknik ApS Ønsker alle en god jul og et godt nytår.

 

Vi holder lukke mandag d. 22 december 2014 og åbner igen d. 5 januar 2014